top of page
Fie Christensen

Basic Ring


Forestil dig en simpel t-shirt, men ikke bare simpel, en t-shirt af uovertruffen kvalitet og pasform. Den ultimative t-shirt, som du altid vil foretrække at have på, uanset om det er som det inderste lag i et outfit eller om den er til syne. Det vigtigste element i din tøjgarderobe.

Fidili Basic Ring med rosa perle

Tænk så garderoben om til et smykkeskrin. Det er den association, der inspirerede navnet 'Basic Ring'.


Den første Basic Ring

Jeg har ikke altid syntes at mine hænder var pæne nok til at bære ringe. Ofte havde jeg lidt svært ved at føle mig helt tilpas, når jeg havde ringe på mine fingre, så da jeg selv fik færdighederne til at skabe smykker af ædelmetal, begyndte jeg at eksperimentere med former, farver og sammensætninger af metaller. Min søgen efter den perfekte ring til min egen hånd, førte til den første Basic Ring.


Da jeg tog den færdige ring på, oplevede jeg hvordan ringen komplimenterede min hånd og med det samme blev den en basis byggesten i min personlige stil. Det var også en lille smule magisk - som da Arthur trak sværdet op af stenen. Det perfekte match.


Min egen Basic Ring har været en tro følgesvend på mange af mine eventyr - og uanset om mit outfit er en simpelt t-shirt og jeans, en let sommerkjole, mere festligt eller formelt, så tilføre den altid det sidste prik over i'et i min visuelle identitet.


Hver Basic Ring er omhyggeligt håndlavet af ædelmetaller og særligt udvalgte sten og perler.

Der er ikke nogle bestemte mål på en Basic Ring - din Basic Ring skal jo passe helt perfekt til dig, så det finder vi ud af sammen. Har du lyst til at opleve den perfekte pasform, som jeg synes Basic Ringene er? I butikken kan du prøve alle de ringe du har lyst til. Du kan se mit udvalg af sten, som ligger og venter på at blive til en ring og vi kan tale om alle mulighederne for at sætte et personligt præg på lige præcis din ring. I mit galleri Basic Ring kan du se en masse variationer og måske finde inspiration.

Comments


bottom of page